Fængselsmuseet og Komediehuset præsenterer en dramatisk rundvisningsforestilling om henrettelsen af fangen Jens Nielsen.
Kom med til en unik forestilling om ”Den Sidste Henrettelse” med økse i Danmark – en henrettelse der fandt sted en kold, mørk november morgen 130 år tilbage i tiden, på Horsens Statsfængsel. Forestillingen udspiller sig som en dramatisk rundvisning, hvor publikum ledes rundt i et mørkt og stemningsfyldt Fængselsmuseum. Her oplever publikum historiens vingesus igennem levende teatralske optrin i autentiske rammer.
Komediehusets ensemble skuespillere levendegør de begivenheder og steder, der bringer os tættere på den henrettede fange Jens Nielsen. Hvem var han? Hvordan endte han i fængsel? Hvilke tanker gik gennem hans hoved? Og hvad skete der i fængselsgården den skæbnesvanger nat for 130 år siden?
Forestillingen henvender sig til personer over 12 år.
Manuskript: Thomas Nielsen & Thomas Nielsen
Spilledage og tidspunkter: Søndag den 6/11 2022 - kl. 16.30 & 18.00. Tirsdag den 8/11 2022 - kl. 16.30 & 18.00.
Pris: 110 kroner + gebyr, uanset alder.
Spillested: FÆNGSLET, Fussingsvej 8, 8700 Horsens. |