- Flugtkongen Lorentzen
Underholdende forestilling om den berømte fange, Carl August Lorentzen, der på spektakulær vis flygtede fra Fængslet i Horsens.
Forestillingen er et tilbud til besøgende grupper på Fængslet.
Der vil jævnligt være offentlige forestillinger.
Chr. Rimestad skrev i Horsens Folkeblad:
"…Plads til humor
I Komediehusets udgave er ”Celle 7 – Flugtkongen Lorentzen” blevet en sørgmunter beretning om en mand, hvis talenter burde være brugt til andet og mere end kriminalitet.
Med er både hans triste baggrund, hans kærlighed til sin kone Lona og hans ikke særlig glorværdige karriere som kriminel. Og man får et levende billede af det fantastiske projekt, som tunnelgravningen var. Krydret undervejs med tilpas humor og blik for det stædigt absurde i projektet.
Flugten fra Statsfængslet i Horsens var ikke Carl August Lorentzens eneste. Ni gange lykkedes det ham at undslippe tremmerne i danske fængsler. Som han siger i en af stykkets replikker: - når jeg først er inde i et fængsel, bruger jeg masser af tid på at finde ud af, hvordan jeg kommer ud.
Med ”Celle 7 – flugtkongen Lorentzen” understreges det endnu engang, hvilket kraftcenter Horsens har fået med Komediehuset, dets leder Jan Torp og de efterhånden mange unge, som har lært teater og skuespil dèr.
På sin vis er der lidt Lorentzen’sk over husets historie: Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej! En vej, der nu har ført til nok en helstøbt forestilling....."
Aldersgruppe:
Voksne og unge ned til 12 år
Publikumsantal:
Max. 60 eller 100
Priser:
Mellem 2100 & 3000 kr. ex moms pr. forestilling.
( Prisen afhænger af antal publikum, samt om der er flere forestillinger pr. dag)
Hvornår:
Forestillingen kan bookes efter nærmere aftale.
Varighed:
Ca. 40 minutter
Kontakt, bestilling og information.
Medvirkende:
Thomas Nielsen
Manuskript og ide:
Thomas Nielsen
Praktisk- og kunstnerisk assistance:
Jan Torp og Andreas Nielsen