På Komediehusets Eventyrskole får din klasse en dansktime udover det sædvanlige.
På Eventyrskolen bruges teater som metode og drivkraft, mens danskfagets værktøjer spiller en vigtig rolle, når eleverne/de unge skuespillere/dramatikere analyserer eventyrets temaer, figurer og budskab. Målet er i fællesskab at meddigte og fortolke eventyret dramatisk. Virkemidlerne fra både danskfaget og scenekunsten skal mestres og afprøves
Processen bliver udfordrende og eksperimenterende – lærerig både som almen dannelse af børnene, der arbejder med krop, stemme og fantasi og som danskfaglig introduktion til både eventyrgenren og teater.
Samarbejdet sættes i højsædet
Eventyrskolens program veksler imellem teatralske oplevelser, skriftlighed og teori, der afprøves via kropsligt teaterarbejde.
Kl. 10.00: Elever møder ind. Præsentationsrunde og rundvisning på Eventyrskolen.
Kl. 10.15: Eventyrfortælling ved Eventyrskolens Inspektør Andreas Nielsen
Kl. 10.45: Applaus & Pause
Kl. 11.00: Introduktion til Skuespillerens værktøjer
Kl. 11.20: Eventyr-Teori, Analyse og Dramatisk Skriveværksted
Kl. 12.00: Spisepause
Kl.12.25: Kunstnerisk arbejde i Teatersalen.
Kl.13.10: Dramatisk Skriveværksted; konstruktiv kritik, videreudvikling & endeligt Manuskript.
Kl.13.35: Premiere på endelige scener.
Kl.14.30: Farvel og tak.
Til læreren:
En tur på Komediehuset er en oplagt mulighed for at introducere teatret som en del af danskfaget og opfylder flere af danskundervisningens "Fælles Mål".
På Eventyrskolen vil instruktøren præsentere eleverne for en række begreber og fagtermer, som sidenhen kan bruges i undervisningen.