KOMEDIEHUSET OPSÆTTER NY-SKREVET DANSK DRAMATIK AF JOKUM ROHDE
Skuespillere fra Komediehuset står i spidsen når Middelalderfestivalen i år sætter fokus på Luther og Reformationen.
Forestillingen "Reformationen i kød og blod" af Jokum Rohde har uropførelse på Europæisk Middelalderfestival d. 25. og 26. august 2017.
Reformationen i Kød og Blod – Blade fra Luthers bog kommer ikke til at blive opført som et helt almindeligt teaterstykke. Jokum Rohde har, i samarbejde med de reumertvindende scenografer Torden og Lynild, forsøgt at genopfinde en af middelalderens sceneformer, en såkaldt simultanscene. Publikum kommer til at stå i midten med flere scener rundt om sig og vender sig med rundt, når den døde Martin Luther vandrer fra scene til scene for at finde svar på, om han gjorde godt eller ondt med sin lutherske reformation.
Instruktørerne – Komediehuset:
Komediehuset er et kraftcenter for teater, produktion og undervisning - alt sammen med udgangspunkt i det visuelle og fysiske teater. Teatret har i de sidste 17 år stået for 1000-vis af store og små produktioner både i professionelt og semiprof regi. Komediehuset gør sig bemærket ved at arbejde meget bredt indenfor teatrets forskellige stilarter – alt sammen tilpasset mange forskellige forestillinger, teaterkoncerter og projekter. Dog er den tydelige, fysiske stil tit i højsædet, da teatret har rødder tilbage fra Odinteateret, Grotowski og Dario Fo´s arbejde. De to professionelle instruktører Sabrina Koch & Thomas Nielsen står begge for instruktionen af ”Reformationen i Kød og Blod”.
Dramatikeren:
Jokum Rohde Jokum Rohde, f. 1970, dansk dramatiker og forfatter Debuterede i 1993 på Fiolteatret med To dage ud fra lørdag nat. I 1994 udkom romanen Jonas' bog og i 2001 Falkonmysteriet, men det er især som dramatiker, han har placeret sig centralt med stykker som Det virkelige liv og Fantomsmerter (Kaleidoskop, 1996 og 1997) samt Nero (Det Kgl. Teater 1998) Fra 2008 har Jokum Rohde virket som husdramatiker ved Det Kgl. Teater.
Scenograferne:
Torden og Lynild Torden & Lynild ledes af Sebastian David Tingkær (industriel designer) og Sigrid Bennike (scenograf). Torden & Lynild laver udstillingsdesign og scenografi til bl.a. museer, teaterforestillinger og events. Torden & Lynild modtog i 2015 Årets Reumert i kategorien Årets Scenograf for Amandaværelset (Det Kongelige Teater).
Skræddersal:
For Komediehuset: Julie Pia Hansen i samarbejde med Horsens Produktionsskole.
FREDAG DEN 25. AUGUST:
Kl. 16.00: Forpremiere
Kl. 19.15: Premiere
Kl. 21.00: Offentlig forestilling
LØRDAG DEN 26. AUGUST:
Kl. 12.00: Offentlig Forestilling
K. 14.00: Offentlig Forestilling
Kl. 17.00: Offentlig Forestilling
Kl. 21.00: Offentlig Forestilling
Forestillingen spiller på festivalpladsen i "Snedkeriet" Fussingsvej 8, 8700 Horsens
Der er gratis entré til både festivalen og teaterforestillingen.
Forestillingen er ikke egnet til børn under 12 år.
Medvirkende:
Lars Thelonius, Mads Ulrik Pedersen, Nanna Vig Mott, Sabrina Koch, Rikke Sell, Linda Lykke, Olivia Randlev, Marco Zavarise, Anna Penati, Jeppe Due, Trandur Snær, Mathias Ballegaard, Lærke Sofie Gleerup, Freja Bregenballe, Malene Blomgreen, Signe Birk Backs, Rikke Frigast og Thomas Engelund.