Skuespillere søges – Totalteater i Klosterkirken 2023


Komediehuset søger skuespillere til stor totalteateropsætning af Klosterkirkens - og Horsens historie 

Vær med, når hele Horsens historie skal fortælles. Komediehuset og Klosterkirken fortæller historien om byen, som den udspillede sig i og omkring kirken igennem mere end 750 år.

Alle kan være med:

Det lokale teaterhus søger alt fra nysgerrige Horsensborgere i alle aldre uden nogen nævneværdig sceneerfaring, frivillige der kunne tænke sig at hjælpe til på sidelinjen og de mere erfarne teaterkræfter. Derudover: dansere, musikere, artister samt byens foreninger. Alle kan være med uanset religiøs overbevisning. Dog skal man være mindst 13 år for at medvirke.

I en storslået totalteateropsætning kan publikum komme med på en historisk rejse, hvor de i levende billeder oplever Klosterkirkens liv og historie gennem 759 år - på godt og ondt. Og forstærket af teatrets magi og visuelle fortællesprog.

Fortællingen om de russiske prinsesser, munkene der blev kastet på porten og den mørke tid under besættelsen er nogle af de spændende historier, der bliver vækket til live igen.

Komediehusets manuskriptforfatter og iscenesætter Thomas Nielsen arbejder i skrivende stund på et manuskript i samarbejde med folk fra Klosterkirken, deriblandt lokale historikere.

Sammen skaber vi en overraskende og underholdende forestilling – hvor publikum guides omkring på kirkens område og selvfølgelig ind i selve kirken.

Her får de medvirkende selv får lov til at fortælle historien om deres kirke og by – og det gøres i et samarbejde med et stærkt professionelt hold fra Komediehuset og Klosterkirken.

 

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Komediehuset på: 76292399 eller  komediehuset@horsens.dk

 

Prøveplan Totalteater i Klosterkirken 2023:
- husk det forventes ikke at man kan alle dage

Torsdag den 16. marts    kl. 18-19.30 Opstart og info for alle medvirkende i Klostergården

Torsdag den 23. marts     kl. 18-21     Prøve

Torsdag den 30. marts     kl. 18-21     Prøve

Lørdag den. 1 april            kl. 10-16     Prøve med alle medvirkende

Torsdag den 13. april        kl. 18-21     Prøve

Torsdag den 20. april       kl. 18-21     Prøve

Torsdag den 27. april       kl. 18-21     Prøve

Torsdag den 4. maj           kl. 18-21     Prøve

Torsdag den 11. maj         kl. 18-21     Prøve

Lørdag den 13. maj          kl.  13-17    Prøve med alle medvirkende

Tirsdag den 16. maj         kl. 18-21     Prøve

Tirsdag den 23. maj         kl. 18-21     Prøver med alle medvirkende

Torsdag den 25. maj        kl. 18-21     Prøve med alle medvirkende

Tirsdag den 30. maj         kl. 18-21     Prøve med alle medvirkende

Onsdag den 31. maj         kl. 17-21     Generalprøve med alle medvirkende

 

Den 1. Juni Forestilling kl. 17 -?      Premiere kl. 20.30.

Den 2. Juni Forestilling kl. 17 - ?     Forestilling kl. 20.30

Den 3. Juni Forestilling kl. 17 - ?     Forestilling kl. 20.30

Den 4. Juni Forestilling kl. 17 - ?     Forestilling kl. 20.30

Til hverdagsprøver indkaldes forskellige grupper af medvirkende, det er derfor ikke alle der skal møde til hver prøve.
Som udgangspunkt skal man dog kunne medvirke i alle prøver.
Weekendprøver er så vidt muligt obligatoriske for alle medvirkende. Mere info følger.

Prøverne vil foregå henholdsvis på Komediehuset, Skolegade 7 eller i Klosterkirken.

 

TILMELD DIG HER!.

Komediehuset- Et teaterhus i Horsens:

Komediehuset er et kraftcenter for teater, produktion og undervisning - alt sammen med udgangspunkt i det visuelle og fysiske teater. Teaterhuset i hjertet af Horsens har siden 2001 stået for 1000-vis af store og små produktioner, både i I Horsens og med byens borgere som aktive medspillere. Komediehuset gør sig bemærket ved at arbejde meget bredt indenfor teatrets forskellige stilarter – alt sammen tilpasset mange forskellige forestillinger, teaterkoncerter og projekter.

 

Klosterkirken I Horsens:

Med sin placering i hjertet af Horsens er Klosterkirken kendt og elsket af de fleste. Kirken er bygget i 1275 og har gennem sine 747 år været vidne til og midtpunkt for mange betydningsfulde hændelser i Horsens. Vidste du for eksempel, at den udover at været kloster for franciskanermunkene har været krudtlager, gravplads for byens spidser og tilholdssted for fjendelige tropper under treårskrigen? I dag er munke og soldater skiftet ud med mennesker, der flittigt bruger kirken og kommer der for at nyde det grønne åndehul midt i byen. På trods af sine 747 år er Klosterkirken stadig et levende hus, der med sine brede kultur- kor- og musiktilbud er en kirke i og til tiden - en kirke for og med byens borgere.